Elever fra i alt 15 social- og sundhedsskoler dyster ved 5 regionale konkurrencer torsdag den 13. oktober 2011. Ved de regionale konkurrencer kåres et vinderpar, som går videre til DM.
Region Nordjylland
Her dystes mellem elever fra SOSU Nord, Social- og Sundhedsskolen Skive, Thisted, Viborg og Randers Social- og Sundhedsskole.
Afholdes på SOSU Nord Vendsyssel (i Hjørring).
Region Midtjylland
Her dystes mellem elever fra Social- & Sundhedsskolen, Herning, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Århus Social- og Sundhedsskole.
Afholdes på SOSU Herning.
Region Syddanmark
Her dystes mellem elever fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Social- og Sundhedsskolen Syd, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens og Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Afholdes på SOSU Esbjerg.
Region Sjælland
Her dystes mellem elever fra SOSU Sjælland og SOSU Nykøbing F.
Afholdes på SOSU Nykøbing F.
Region Hovedstaden
Her dystes mellem elever fra SOSU C, SOPU København og Nordsjælland og Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole.
Afholdes på SOSU C.
Opgaven til de regionale konkurrencer er offentliggjort
Opgaven til de regionale konkurrencer blev offentliggjort på velbesøgt kick-off-seminar på SOSU C den 8. sept. Se opgaven her.
Elever, dommere, vejledere og uddannelsesansvarlige mødte her sidste års danmarksmestre, Ida Aiken Hovalt og Louise Sørensen, tidligere elever ved Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens, der fortalte om, hvordan de forberedte sig og klarede presset. ”En dygtig vejleder, der kender én, og en praktikplads, der støtter op om den faglige træning, er guld værd”, sagde de stolte vindere.
Nordiske mesterskaber afholdt 6. sept.
Ida Aiken Hovalt og Louise Sørensen er netop hjemkommet fra Oslo, hvor de deltog i de nordiske mesterskaber i SOSU, ”NM i Caring”. Deltagere fra Finland, Sverige, Norge og Danmark dystede her i den opgave, som netop er blevet offentliggjort til brug ved WorldSkills.
”Norge vandt, men det var spændende at deltage” sagde Louise, og Ida tilføjede, at det var en særlig udfordring, at konkurrencen skulle gennemføres på engelsk. ”Vi har bestemt lært meget ved at deltage; vi er blevet fagligt dygtigere, men vi har også udviklet os personligt, så vi fx tør stå her på seminaret foran 100 mennesker og fortælle om vores erfaringer”, sagde Ida.