Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen, PASS, har ansvaret for styringen af uddannelserne. Det indebærer bl.a., at udvalget bestemmer indholdet i regler om uddannelsernes varighed, struktur, mål, praktikforløb og tilknytning til fællesindgang i erhvervsuddannelsessystemet.
Det faglige udvalg følger tillige udviklingen på social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område med henblik på udvikling af uddannelserne.
PASS er et partsstyret udvalg, nedsat i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23/10 2007, § 37 stk 1. Udvalget er paritetisk sammensat af arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden. Derudover er elever repræsenteret med et medlem.
Udvalget mødes mindst fire gange om året.