BAR SoSu inviterer til konference om nye metoder til at fremme sundhed og arbejdsmiljø i uddannelserne og på arbejdspladserne.
Konferencen er et tiltag under BAR SoSu-projektet "Arbejdsmiljøundervisning på social- og sundhedsskolerne", som har til formål at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på skolerne i højere grad, end det hidtil har været tilfældet, så fremtidens social- og sundhedsarbejdere har et bredt kendskab til arbejdsmiljø, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
Målgruppen er især: - undervisere i sundhed og arbejdsmiljø på social- og sundhedsskolerne - uddannelseskoordinatorer i kommunerne - praktikvejledere på arbejdspladserne.
Konferencen afholdes den 6. oktober på Hotel Nyborg Strand. Se omtalen og tilmeld dig her.