En kampagne der skal sikre flere unge sosu-elever
Ældreplejen kommer under voldsomt pres, når op mod en tredjedel af medarbejderne i løbet af de næste ti år går på pension. En ny kampagne skal derfor tiltrække flere unge sosu-elever. Det handler om at sikre en god velfærd i fremtiden.
"Lidt klogere på virkeligheden" er mottoet i den nye rekrutteringskampagne, der starter onsdag den 21. april kl. 14 på Kultorvet i København. Her går elever fra landets social- og sundhedsskoler går på gaden for at fortælle andre unge om deres fag. Samtidig danner Kultorvet i København rammen for lanceringen af en musikvideo, der i musik og billeder hylder social- og sundhedspersonalet.
Kampagnen skal gøre unge opmærksom på de mange jobmuligheder og faglige udfordringer, som følger med uddannelserne, der også kan bruges som springbræt til andre uddannelser i social- og sundhedssektoren.
Det er KL og FOA, der er gået sammen om kampagnen.
Læs mere om kampagnen og uddannelserne til social- og sundhedshjælper og assistent på godtjob.dk
Se musikvideoen her